For at få succes med energirenovering af en ejendom er der en række forhold, der skal tages stilling til, inden projektet igangsættes. Det kræver et tæt samarbejde mellem bygherrer, rådgivere og byggeriets øvrige parter for at sikre en effektiv proces, hvor forudsætningerne er på plads, og forventningerne afstemt. Her får du input til at få renoveringsprojektet på rette kurs allerede fra idéfasen.

Opstart

Inden renoveringen

Potentialet for energibesparelser er stort i langt de fleste etageejendomme – specielt i bygninger fra 1960’erne og 1970’erne. Energibesparelser gennemføres mest effektivt og rentabelt, når en bygning alligevel skal renoveres, og processen samtidig planlægges, så man kan implementere så mange energibesparelser som muligt som en del af renoveringsprojektet.

Energibesparelser kan opnås i forbindelse med renovering og optimering af:

  • Facader
  • Døre
  • Vinduer
  • Varmeanlæg
  • Ventilationsanlæg

I de fleste tilfælde er det lovpligtigt ifølge Bygningsreglementet at forbedre bygningens energimæssige standard, når man renoverer.

Få styr på energikravene i Bygningsreglementet med BR15 kvikguide. I kan også bruge Videncentrets meget konkrete BR-værktøj. Selvom det er udviklet til enfamilieboliger, gælder mange af de samme energikrav ved renovering af etageejendomme.

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger har udarbejdet komplette energirenoveringsløsninger for både bygninger og deres installationer.

Gå til energiløsninger til etageejendomme

Energiløsningerne beskriver de forskellige energibesparende tiltag, skønner den energibesparende effekt og giver gode råd til, hvordan de enkelte tiltag bør gennemføres. På baggrund heraf er det muligt for dig at tage stilling til, om de forskellige løsninger er relevante i den konkrete bygning.

Forudsætninger og idé

Inden du vælger konkrete løsninger, er der en række spørgsmål, du skal tage stilling til, før projektet kan igangsættes. Dermed kan du få afklaret og afstemt de ønskede forventninger til bygningens fremtidige funktion og energiforbrug – og på den måde få et overblik over de behov, ønsker og prioriteringer, som skal indgå i projektet. Og det er en god ide at vurdere energiforbedringer og indeklima, før du hyrer rådgivere og entreprenører til dit byggeprojekt.

  • Hvad er baggrunden for, at du overvejer at energirenovere?
  • Trænger bygningen generelt til en renovering?
  • Hvilke tanker og ønsker har du til energiforbrug, komfort og indeklima?
  • Hvilken økonomi har du til rådighed?
  • Hvilke krav har du evt. til tilbagebetalingstider?
  • Er der særlige krav til bygningsarv at tage stilling til?
  • Har du særlige ønsker til kvalitet og æstetik?

Forventningsafstemning

Ved renoveringer af større bygninger er det desværre ikke altid, at de forventede energibesparelser bliver realiseret. Ofte skyldes det, at forventningerne til projektet og dets resultater ikke er afstemt mellem de involverede parter.

Foretag derfor altid forventningsafstemning med alle parter, før projektet sættes i gang, bl.a. ved  at holde opstartsmøder, hvor alle forhold og roller afdækkes og aftales. Det er også vigtigt at få klargjort, hvilke områder der ikke er med i energirenoveringsprojektet.

Administrator

Administratorens forventninger til projektet har stor betydning for barrierer, muligheder og motivation for energioptimeringen. Typisk er forventningerne:

  • at minimere fremtidige driftsomkostninger
  • at sikre, at ejendommen holder sin værdi
  • at gældende lovgivning overholdes

Beboere/brugere

Beboere/brugere skal involveres på et tidligt tidspunkt i projektet for at synliggøre, hvad energirenoveringsprojektet vil betyde for dem.

  • Besparelser og økonomi
  • Bedre boligkomfort og indeklima

Beboerne/brugerne skal samtidig informeres om og undervises i, hvad deres adfærd betyder for energiforbruget og komforten efter energirenoveringen – f.eks hvordan de bruger radiatorer og vinduer mest hensigtsmæssigt.

Rådgivere

Energioptimering kræver tværgående, integreret projektering for at sikre, at alle rådgiverkompetencer er på banen også i de tidlige faser. Hvis I bruger eksterne rådgivere, så stil krav til, at de har kompetencer til at energioptimere jeres projekt i alle faser. Det er vigtigt, at rådgiver har fokus på energi gennem hele projektet, og at der afsættes ressourcer til at føre tilsyn og lave en ordentlig aflevering.

Entreprenører

Entreprenøren forventer, at I som bygherre eller jeres rådgiver har beskrevet alle tiltag så detaljeret som muligt. Entreprenøren har fokus på at få udført arbejdet inden for den aftalte økonomi og til den aftalte tid.  Hvis der er energimål i projektet, er det entreprenøren, som skal føre projektets energimål ud i virkeligheden. Derfor er det vigtigt at konkretisere forventningerne til byggeriets energieffektivitet tidligt i projektet, så alle elementer kan indgå allerede i udbudsmaterialet. Samtidig kan det være relevant at involvere de udførende tidligt i projektet for at sikre, at rammerne for samarbejdet omkring energirenovering er klare helt fra start. En tjekliste, der belyser de vigtige opmærksomhedspunkter i projektet, er et godt udgangspunkt i dialogen omkring energirenoveringen.

Driftspersonale

Driftspersonalets forventninger til et energiprojekt kan gå på:

  • At der skal bruges mindre tid på vedligeholdelse
  • Færre klager fra beboerne
  • Bedre indeklima

Hvis driftspersonalet regner med, at der skal bruges mindre tid på vedligehold, er det vigtigt at vurdere, om dette er en realistisk forventning.

Indeklima og komfort

Lige så vigtigt som at klargøre energimæssige forventninger og mål, er det at opstille krav og forventninger til sundhed, komfort og aktiviteter i bygningen. Målene for indeklima bestemmer, hvilke målinger, simuleringer og beregninger, der skal gennemføres i projekteringen for at sikre overensstemmelse mellem beregnet og faktisk energiforbrug.

Ved renovering af eksisterende bygninger bør indeklimaet kortlægges for at afdække, om den eksisterende bygning fungerer hensigtsmæssigt og dermed fastsætte det nødvendige energiforbrug til bygningens indeklimaregulering.

Ved at kortlægge indeklimaet optisk, atmosfærisk, termisk og akustisk før renoveringen går i gang, er det muligt at sammenligne indeklimaforholdene, når renoveringen er færdig. Husk, at et godt indeklima ikke kun har med temperaturer og fugt at gøre – men også dagslys og luftkvalitet.

Helt afgørende er det at sikre, at der ikke opstår fugtproblemer som følge af fx en efterisolering. Til at vurdere fugtrisikoen kan I anvende Fugtberegneren fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger.

Tjekliste: Hvad er det gode indeklima?

Sundhed

  • Så lidt støv som muligt
  • Ingen ubehagelige lugte
  • Ingen skadelige gasser og dampe (fx fra materialer eller møbler)
  • Lav luftfugtighed, så der ikke opstår skimmelsvamp

Belysning

  • Godt udsyn fra vinduer
  • Dagslys og mulighed for at regulere dette (gardiner e.l..)
  • Kunstlys, som kan reguleres efter behov og aktivitet

Varme

  • Ingen træk fra vinduer eller ventilation 
  • Ingen kuldenedfald fx fra vinduer eller utætheder
  • Behagelige temperaturer, som kan reguleres i forhold til påvirkninger udefra og indefra

Organisation

Ved projektets start er alle muligheder åbne, fordi der ikke er taget stilling til præcis, hvad renoveringen skal omfatte, eller hvordan renoveringen skal udføres. Til gengæld er der stor usikkerhed om både økonomi og tidshorisont.

Derfor skal der helt fra starten opbygges en klart defineret og handlekraftig organisation, så de rigtige kompetencer kommer i spil på det rette tidspunkt. Projektets rammevilkår skal defineres, så alle i organisationen kender de gældende forudsætninger og aftaler. De klare rammer og aftaler giver det bedste udgangspunkt for god kommunikation mel­lem parterne i projektet og udgør således fundamentet for en god byggeproces.

Selv om en bygherre følger lovgivningen i Bygningsreglementet, er der risiko for at begå fejl i processen, og det kan føre til, at både indeklimafordele og energibesparelser udebliver.

Energiansvarlig

Ved større energirenoveringsprojekter bør der udpeges en energiansvarlig person med de rette kompetencer, der får til opgave at sikre, at der konstant er fokus på energioptimering i renoveringsprojektet. Den energiansvarlige kan med fordel være en fra evt. egen driftsorganisation, men det kan også være en ekstern rådgiver med specielle kompetencer i energirenovering.

Den energiansvarliges rolle er:

  • At støtte bygherren eller bygherrerådgiveren i de indledende faser eller i hele forløbet
  • At støtte projekteringslederen i projekteringsfaserne.

Den energiansvarliges opgaver er bl.a. at:

  • Skabe overblik over det nuværende forbrug og installationer
  • Beregne det forventede forbrug efter renoveringen
  • Kortlægge nøgletal kWh pr. areal eller kWh pr. forbruger
  • Kortlægge, synliggøre og prioritere indsatsområder for energibevidst projektering tidligt i byggeriets proces
  • Kortlægge hvilke parametre, der har indflydelse på, om de beregnede besparelser opnås
  • Sikre, at driftsorganisation inddrages tidligt i processen
  • Sikre, at alle parter arbejder efter det fælles grundlag og mål
  • Sikre at der er fælles forventninger fra alle involverede
  • Følge op på energioptimeringen undervejs – især ved faseskift
  • Granske projektmaterialet i forhold til fokus på energi og indeklima
  • Udfordre brugernes krav og forventninger
  • Give inspiration til videreuddannelse eller træning af driftspersonalet

Kompetencer

Hvis renoveringsprojektet skal forløbe hensigtsmæssigt og føre til det ønskede resultatet, er det nødvendigt, at der er i projektorganisationen de nødvendige kompetencer til at løfte opgaven set i forhold til bl.a.

  • Projektledelse
  • Projektering
  • Udbud
  • Tilsyn
  • Økonomistyring
  • Brugerinvolvering
  • Kommunikation
  • Myndighedsgodkendelse

Program og udbud

Program

I programmeringsfasen indhentes og fastsættes forudsætninger, som er nødvendige for at kunne kortlægge energiforbrug inden renovering og udføre retvisende beregninger af energibesparelser. Her er stor fokus på kortlægning, fremskrivning og økonomiske modeller. Fra at tale om indeklima og energibesparelser generelt i idefasen opstilles nu krav og ønsker til energistandarder og funktionskrav til indeklimaparametre som temperatur, lys m.m. fx i henhold til normer og standarder.

Beregninger af bygningens potentialer for energibesparelse baseres på besigtigelser af bygningen og tegningsmaterialer, samt møder mellem bygherre og bygherrerådgiver, driftspersonale og evt. beboere (lejere), som alle er vigtige aktører i programmeringsfasen.

Byggeprogrammet er hovedproduktet i denne fase og udgør det indledende beslutningsgrundlag for bygherren om at igangsætte energirenoveringen.

Afhængig af udbudsform kan en del af programmeringen udbydes til en rådgiver. Fx kan en rådgiver foretage fysisk besigtigelse.

  • Er der stillet krav til rådgivere og leverandører i forhold til energi? Det kan ofte være en stor fordel at opstille nogle krav til rådgiverne i forhold til energirenovering. Det er vigtigt, at disse krav medtages i udbuddet, så rådgiveren kan afgive sin pris på et realistisk grundlag.
  • Der skal foretages en energiberegning af før- og efter-situationen. Hvis der er ændringer, skal rådgiver sørge for, at beregningen  forbliver opdateret, og at bygherre er orienteret om konsekvensen af ændringerne. Når projektet er afsluttet, skal den samlede energibesparelse beregnes.
  • Er der stillet krav til bygherreleverancer/indkøb? Medtag minimumskrav til leverandører af tekniske anlæg fx
    • Belysning
    • Styring af belysning
    • Varmegenvindingseffektivitet på ventilation
    • Styring af ventilationen

Energiscreening og benchmark

Kortlægning af potentialet for energibesparelser i en bygning kan gennemføres ved en effektiv energiscreening, der kan ske ved hjælp af:

  • Tjek bygningens energimærke
  • Indsamling af data – kortlægning af energiforbrug
  • Benchmark med andre bygninger
  • Vurdering af behov og faktisk drift

Beregn energibesparelser på klimaskærm og varme- og ventilationsanlæg her

Beregn besparelse ved at skifte til LED-belysning her

Find bygningens energimærke – og sammenlign energimærket for jeres ejendom med energimærket i andre ejendomme her

 

Energigranskning

Du kan ikke altid regne med, at dine rådgivere tager initiativ til at foreslå, at der gennemføres en ekstern kontrol af deres projekter. Men erfaringen viser, at det er en fordel at få foretaget ekstern granskning af selv mindre projekter.

  • Definér, hvad der skal granskes, og hvad formålet er
  • Udarbejd procedure for granskning
  • Udnævn tidligt i processen, hvem som skal foretage granskningen – bør være en uvildig person

Bliv klogere på energigranskning her.

Udbud

I den indledende fase skal du også tage beslutning om, hvilken form for rådgivning der er behov for, og hvilken udbuds- og entrepriseform som forventes anvendt. Hvilken udbudsform der egner sig bedst, afhænger i høj grad af typen og størrelsen af renoveringen.

Energirenoveringsprojekter kan ligesom andre projekter udbydes i:

Totalentreprise

Denne udbudsform betyder, at alle ydelser inden for rådgivning og alle de repræsenterede håndværksfag indgår i ét og samme udbud. I vælger en totalentreprenør, der på baggrund af en dialog med dig som bygherre, forestår udvælgelse af rådgivere (arkitekter og ingeniører) og fagentreprenører. Totalentreprenøren varetager alle planlægnings- og styringsopgaver lige fra projektering, kontakt til myndigheder samt projekt- og byggeledelse undervejs i alle faser af projektet.

Hovedentreprise

I denne udbudsform indgår den hovedentreprenør, I vælger, kontrakter med fagentreprenører og sikrer, at tidsplanen bliver fulgt, og at fagentreprenørernes arbejde koordineres. Bygherren eller dennes rådgiver skal sørge for udarbejdelse af projektmateriale og myndighedsgodkendelser.

Fagentreprise

Her forestår du eller din rådgiver selv udarbejdelse af projektmateriale, myndighedsbehandling, udvælgelse af fagentreprenører samt planlægning og styring af byggeriet.

Ved klik på dette link finder du skabeloner, som indeholder de udbudstjenester, kontraktvilkår og bilag, der typisk anvendes ved et udbud.

Desuden kan du ved klik her finde en udbudsskabelon med udbudsbetingelser, tidsplan, tidsfrister og kriterier her.

Funktionsafprøvning af varme- og ventilationsanlæg

Det er en væsentlig udfordring, at de tekniske anlæg alt for ofte afviger fra de stillede krav og ønsker i forhold til ydelse og kvalitet i det færdige energioptimeringsprojekt. Det kan medføre store gener for både bygherren og brugerne, hvis bygningens tekniske anlæg ikke fungerer optimalt.

En funktionsafprøvning inden aflevering kan sikre, at de tekniske lever op til de aftalte krav. Funktionsafprøvning af installationerne er lovpligtigt i nybyggeri og i eksisterende byggeri, hvor der installeres nye bygningsinstallationer eller de eksisterende udskiftes. Det vedrører ventilationsanlæg, varme- og køleanlæg, belysningsanlæg og elevatorer.  For eksisterende bygninger skal de bygningsinstallationer, der ny-installeres eller udskiftes, være centrale og med betydning for energiforbruget, for at det udløser krav om funktionsafprøvning.

Som bygherre skal du sikre, at funktionsafprøvningens indhold allerede er fastlagt i udbudsmaterialet med hensyn til:

  • Hvilke krav du har til anlæggets funktion?
  • Hvilke installationer der skal testes?
  • Hvordan de skal testes?
  • Hvilke komponenter, fx målere, der skal være til stede for at testen kan udføres som anført?

Endelig er det nødvendigt, at der ved udbuddet gøres opmærksom på, at entreprisen afsluttes med en funktionsafprøvning, og hvilke regler der gøres gældende, hvis det/de leverede anlæg ikke opfylder de stillede krav.

Find vejledning til funktionsafprøvning af ventilationsanlæg her.

Find vejledning til funktionsprøvning af varmeanlæg her. 

Bygningsstyrelsens har et koncept for performancetest, der også indeholder funktionsafprøvninger
af de tekniske anlæg, men er væsentligt mere end kun afprøvninger.

Læs om Bygningsstyrelsens metoder til performancetest her.

Kommunikation og brugerinddragelse

Kommunikation

Beboerne i en etageejendom skal godkende renoveringen. Derfor er det vigtigt at involvere beboerne på et tidligt tidspunkt i projektet for at synliggøre, hvad energirenoveringsprojektet vil betyde for dem. De skal acceptere projektet, føle ejerskab og efterfølgende tage ansvar for, at den ønskede energibesparelse opnås.

God kommunikation er grundlaget for en smidig gennemførelse af renoveringsprojekter. I det hele taget er samarbejdet med og håndteringen af beboere og brugere en central udfordring, som er nært knyttet med renoveringsprojektets succes.

For at afdække hvilken målgruppe, der skal kommunikeres til, kan man stille disse fem spørgsmål:

  • Hvem skal der kommunikeres med?
  • Hvad skal der kommunikeres og hvorfor?
  • Hvornår skal det kommunikeres?
  • Hvordan skal det kommunikeres?
  • Hvem udfører kommunikationsopgaven?

(Kilde: VærdiByg’s vejledning om håndtering af brugere og beboere i renoveringsprojekter)

Disse spørgsmål bør gennemgås hver gang, der sker væsentlige ændringer i projektet, såsom faseskift, personskift eller ændringer i økonomi, tid, ydre forhold m.v.

Brugerinddragelse

De forventede energibesparelser kan bedst opnås, hvis de kommende brugerne inddrages og involveres fra start. De kan dels medvirke til at sikre en gnidningsfri proces, dels sikre en forståelse for projektet og brugernes egen indflydelse på, at besparelserne og det gode indeklima bliver opnået.

Energioptimeringsprojekter gennemføres ofte, mens bygningen er i brug, og endvidere er det en særlig udfordring, at omkostningerne ved renovering ofte udløser en huslejeforhøjelse. Det er en stor fordel at inddrage brugerne i planlægningen af energirenoveringen.

Det skal vurderes og besluttes, hvilken brugerinddragelse der bedst sikrer processen under renoveringen. Der kan være tale om:

  • Brugerinvolvering
    Brugerne er direkte part i byggeprojektet og skal involveres i byggeriets udvikling og være med til at tage vigtige beslutninger
  • Brugerhåndtering
    Brugerne er direkte part i projektet ved, at de enten bruger bygningen under renoveringsarbejdet eller skal flytte som følge af renoveringen
  • Brugerinformering
    Brugerne har ikke indflydelse på projektet, men skal informeres om fremdriften og renoveringens praktiske konsekvenser for dem

Læs mere om kommunikation med brugere og beboere i renoveringsprojekter her.

Cases og inspiration

Tilskud til energibesparelser

Som bygherre har du mulighed for at opnå tilskud til din energioptimering via Energispareordningen. Energiselskaberne er forpligtet til at realisere en fastsat energibesparelse hvert år og skal opfylde forpligtende mål for besparelser hvert år frem til 2020. Energiselskaberne har derfor brug for, at der gennemføres en energibesparelser. Det betyder, at energiselskaber vil at købe retten til at indberette de energibesparelser, du opnår som resultat af en renovering af jeres ejendom. Det betyder i praksis, at dit boligselskab kan få tilskud til jeres projekt.

Regler for tilskud

Som bygherre for et energirenoveringsprojekt er det derfor vigtigt, at du kender den grundlæggende procedure, som ifølge reglerne skal overholdes for salg af retten til energibesparelser:

  • Kontakt et eller flere energiselskaber, før projektet går i gang at høre, om de er interesserede i at købe retten til besparelserne og til hvilken pris
  • Udarbejd en aftale om salg af energibesparelserne
  • Realiser de aftalte energibesparelser
  • Fakturer energiselskabet det aftalte beløb.

Det er vigtigt, at energiprojekterne ikke gennemføres, før der er en aftale om salg af retten til besparelserne – ellers kan den/de ikke sælges.

Læs mere på Energistyrelsens hjemmeside.

Standardværdier

For langt de fleste almindelige energibesparende tiltag findes der standardværdier for energibesparelsens størrelse ved det enkelte tiltag.

Standardværdikataloget finder du her.

Hvis der findes en standardværdi i Standardværdikataloget skal den anvendes ved opgørelse af energibesparelsen. Hvis der ikke findes en standardværdi, skal der udføres en beregning af energibesparelsen, der godkendes af det energiselskab, som har købt retten til besparelsen.

 

Back to Top