Der skal sikres en klar forståelse af, hvem der har ansvar for hvilke områder i projektet, og hvem der har ret til at tage hvilke beslutninger. Formålet er at få identificeret og afklaret de grænseflader, der er i projektteamet. Det er i særdeleshed vigtigt for at sikre det ønskede lave energiforbrug og indeklima.

De ansvarlige for de forskellige fagområder samt byggelederen skal kortlægge og godkende beslutnings- og ansvarsfordelingen. Kontraktmaterialets fordeling af ansvar og beslutninger gennemgås på et opstartsmøde (første byggemøde), og det sikres, at der er kontaktoplysninger på alle relevante personer.

	Beboerne Beboerne i den ejendom, der skal renoveres, har typisk ikke en aktiv rolle under et renoveringsprojekt ud over at skulle sikre håndværkerne adgang til lejlighederne, efterhånden som projektet skrider frem og i det omfang, det er nødvendigt. Beboerne skal efter renoveringsprojektet er tilendebragt instrueres i, hvordan de skal bruge den renoverede bolig, – typisk af administrator. Derefter er det vigtigt, at beboerne følger de instruktioner og vejledninger, der er givet – fx at der fremover ikke må tørres tøj i lejligheden, og at der ikke må stilles på ventilationsanlægget, hvis der er etableret ventilation i ejendommens lejligheder.
	Byggeleder/ejer Byggelederen for projektet har til opgave at sikre, at projektet forløber efter tidsplanen og den aftalte økonomi. Såfremt der er afvigelser i forhold til planerne drøftes disse på de byggemøder, som byggelederen styrer, og hvor der aftales, hvilke aktioner der i givet fald skal iværksættes for at sikre projektets rette fremdrift. I nogle tilfælde er det bygningens ejer der står for byggeledelsen, og andre gange er byggelederen udpeget af ejer.
	Administrator/driftspersonale Bygningens administrator skal som minimum inddrages i de sidste faser af renoveringsprojektets udførelse og ved fejl- og mangelgennemgangen, så administrator kan gøre sig bekendt med de renoveringstiltag, der er gennemført og med eventuelle nye tekniske anlæg og deres drift. Administrators viden om den energirenoverede bygning og administrators evne til at drifte de tekniske anlæg, som fx ventilations- og varmeanlæg, har stor betydning for effekten af den gennemførte energirenovering. I mange tilfælde kan det være en god ide allerede fra starten af projektet at inddrage de personer, som skal drifte bygningen efter projektets færdiggørelse.
	Rådgivere Energirenovering kræver tværgående, integreret pro­jektering for at sikre, at alle ­relevante rådgiverkom­petencer er på banen i de tidlige faser, og at rådgiverne har de nødvendige kom­petencer til at energi­optimere byggeprojekterne i alle faser. Arkitekter og ingeniører har ansvar for at sikre, at de intentioner og krav til energirenoveringen, der er opstillet inden projektets start føres ud i livet på en teknisk og økonomisk forsvarlig måde. Desuden har rådgiverne ansvar for at sikre at det arbejde, der udføres af byggeriets entreprenører udføres korrekt efter de forudsatte krav og gældende normer. Hvis der opstår problemer af teknisk eller økonomisk art, er det rådgivernes pligt straks at underrette byggeledelsen og aftale, hvilke tiltag der i givet fald skal iværksættes.
	Entreprenører og leverandører Entreprenørernes opgave er at udføre renoveringsarbejdet på baggrund af de krav, der er opstillet i projektets udbudsmateriale samt at følge de regler og normer, der gælder for de arbejder, der skal udføres. Nogle gange er renoveringsprojektet udbudt som funktionsudbud eller i totalentreprise, og i disse tilfælde har entreprenørerne desuden til opgave at forestå projekteringen for renoveringsarbejder, herunder at sikre at arbejderne følger gældende normer og almindelig byggeskik.

Opgaveløsning

Også i udførelsesfasen er det vigtigt at der er et tæt samarbejde mellem bygherre, rådgivere, brugere og håndværkere. Specielt er det centralt, at tilsynet har fokus på de energibesparende løsninger og stiller krav til dokumentation undervejs i udførelsesfasen. Derfor bør det fastlægges i selve projektet, hvad der skal kontrolleres, og hvornår det skal ske. Det kan være en god idé at aftale enten med den valgte rådgiver eller en udefrakommende energirådgiver, at beregningen af energibesparelserne opdateres under udførelsen, hvis projektet ændres undervejs. Her nogle ting, som tilsynet eller den energiansvarlige skal tjekke under udførelsen:

	Tjek, at energirenoveringen udføres korrekt og som beskrevet i programmet. Hvis der er ændringer, så revidér energiberegningen Se under punktet ”tilsyn” i forhold til specifikke områder, som tilsynet skal holde øje med under udførelsen. Udfør en funktionsafprøvning til at sikre, at de tekniske anlæg performer som forventet

Tværfaglig opgaveløsning og overdragelse

Ofte er der mange forskellige parter involveret i renoverings- og ombygningsprojekter. Derfor er det specielt vigtigt at holde fokus på de forventede energibesparelser og på den tværfaglige dialog. Dette stiller store krav til projektlederen og til tilsynet, da der ellers kan opstå udfordringer i forhold til udførelsen. Det er væsentligt at disse tværfaglige udfordringer diskuteres på byggemøder undervejs i udførelsen, og at der undervejs er afsat tid til overlevering mellem de forskellige fag.

Sørg for, at der på byggemøder er et punkt på dagsordenen som ”energi på tværs”, hvor de forskellige faggrupper kan komme med input. Det kan fx være, at vvs-entreprenøren ikke kan montere nogle målepunkter eller ventiler, fordi en anden entreprenør er i gang med at arbejde samme sted. Hvis ikke dette tages op på det rette tidspunkt, er der en risiko for, at det ikke bliver udført før til sidst, hvor det måske ikke muligt at kontrollere funktionen af disse målepunkter eller ventiler.

Ved overdragelsen er det vigtigt, at alle faggrupper er tilstede, eller at der er foregået delafleveringer til byggeledelsen, så det kan kontrolleres, at alle installationer fungerer som planlagt. Igen kan der være en risiko for, at en entreprenør ikke er færdig med sin opgave, så den næste entreprenør ikke kan nå at afslutte sin del. Derved kan det ikke testes, om installationen virker korrekt ved overdragelsen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt for bygherren.

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger har udarbejdet en række energiløsninger, som gør det nemmere at komme i gang med at gennemføre en energirenovering. De giver dig praktiske anvisninger på, hvordan du kan opnå en god energistandard i eksisterende bygninger.

Download PDF med energiløsninger her.

Hvis I som led i renoveringsprojektet, skal indrette uudnyttede tagetager til boliger, er der god hjælp at hente i Videncentrets anvisning om efterisolering af tagetager.

Tilsyn med det udførte arbejde er en af de vigtigste aktiviteter under ethvert byggeprojekt, da et kvalificeret tilsyn kan sikre, at arbejdet udføres som foreskrevet i udbuddet med hensyn til teknik og kvalitet, og at energibesparelserne konstant har en central rolle i projektet.

Hvis fejl først opdages, når et projekt er tilendebragt eller senere under driftsfasen, kan det være umuligt eller for dyrt at ændre det udførte. Der vil gå mange år, inden bygningen skal renoveres igen, så det kan betyde store ekstraomkostninger på energiregningen, hvis energibesparelserne ikke opnås på grund af fejl i byggeprocessen.

Fokuspunkter ved tilsyn

Tag, loft og etageadskillelse

Montage Kontrollér, at eksisterende dampspærrer er tætte, og nye dampspærrer er monteret korrekt, inden der efterisoleres Kontrollér, at fabrikantens anvisninger for udførelse af efterisoleringen er fulgt, og at isoleringen er monteret korrekt Kontrollér, at der ved loft- og tagisolering er etableret ventilationsåbninger, som er fordelt, så der ikke opstår utilstrækkeligt ventilerede områder Kontrollér, at eventuelle vindbrædder er udskiftet til højere brædder og er fuget effektivt

Facader

Montage Kontrollér, at fabrikantens anvisninger med hensyn til montage af efterisoleringen er fulgt Kontrollér, at vinduer og døre er tilpasset den efterisolerede facade med regn- og lufttætte samlinger mellem karm og vindueshul Kontrollér, at efterisoleringen ved tagfoden ikke forhindrer ventilation af tagkonstruktionen, og at ydervægsbeklædningen har et udvendigt overlap/fremspring i forhold til soklen

Døre og vinduer

Type af døre og vinduer Kontrollér, at døre og vinduer samt de monterede ruder er af den type, som er foreskrevet i projektmaterialet Montage Kontrollér, at vinduer og døre er monteret forskriftsmæssigt, fx at rammerne er understøttet korrekt ud for låsebeslag Kontrollér, at isoleringen mellem karm og væg er udført korrekt, at den udvendige fugning er udført med ventileret fuge, fugebånd eller mørtelfuge, og at den indvendige fuge er udført diffusionstæt

Varme

Varmevekslere Kontrollér på varmevekslernes mærkeplader, at vekslerne har de ønskede effekter under de fastsatte driftskonditioner Pumper Kontrollér, om de leverede pumper har de foreskrevne kapaciteter og effektiviteter under de fastsatte driftskonditioner Rørstørrelser Kontrollér, at rørføringen har de dimensioner, der er foreskrevet i projektet, og at der ikke forekommer dimensionsændringer fx ved gennemføringer Gennemføringer Kontrollér, at gennemføringer er korrekt lukket af hensyn til brand-, støj- og lugtspredning Kontrollér, om synlige gennemføringer er afdækket som foreskrevet. Etablering af ventiler Kontrollér, at rørføringerne omkring vekslere, pumper, ventiler, varmegivere osv. er forsynet med de foreskrevne ventiler for regulering, aftapning/påfyldning og afspærring, og at disse er korrekt placeret Kontrollér, at ventilerne er udstyret med spindelforlængere i passende længde, inden isoleringen påbegyndes Fastgørelse af rør m.v. Kontrollér, at rør, pumper osv. er ophængt/fastgjort som foreskrevet.  Isolering Kontrollér, at isoleringstykkelserne, som er foreskrevet i projekt, er overholdt, og at isoleringen er udført efter foreskrifterne for arbejdet

Ventilation

Ventilationsaggregater Kontrollér, at de leverede ventilationsaggregater inkl. ventilatorer, varmeflade m.v. er i overensstemmelse med det tilbudte Kanaler og spjæld Kontrollér, at kanalerne har de foreskrevne dimensioner, at der ikke er dimensionsændringer fx ved gennemføringer, og at kanalføringerne er foretaget som foreskrevet Kontrollér, om kanalerne er ophængt efter foreskrifterne Kontrollér, at der er anvendt de foreskrevne indreguleringsspjæld, brandspjæld osv., og at disse er korrekt placeret Armaturer Kontrollér, at der er anvendt de forskrevne armaturer, og at disse er effektivt fastgjort Indtag/afkast Kontrollér, at indtags- og afkasthætterne er korrekt placeret, at de er forskriftsmæssigt fastgjort, og at inddækningerne omkring gennemføringerne er udført korrekt Isolering Kontrollér, at de foreskrevne isoleringstykkelser er overholdt, og at isoleringen er udført efter foreskrifterne for arbejdet

Funktionsafprøvning inden aflevering har vist sig at være et meget effektivt værktøj til, at de forventede energibesparelser rent teknisk kan opnås i den færdige bygning. I udbudsmaterialet til håndværkeren skal det specificeres, at der skal udføres en funktionsafprøvning ved projektets afslutning, og at accept af projektet afhænger af, om afprøvningens krav er overholdt.

Funktionsafprøvning af de installerede komponenter skal foretages inden aflevering. Her testes funktionaliteten og effektiviteten af installationerne uden påvirkning fra brugen af bygningen og personbelastning mv. Den tester altså, om anlæggene performer, som de skal under de forudsætninger, der er aftalt – men uafhængigt af anvendelsen.

Resultaterne af funktionsafprøvningerne gennemgås og skal accepteres, før afleveringsforretningen kan finde sted. Hvis acceptkriterierne ikke er overholdt, iværksættes en udbedring forud for eller senest som en del af den samlede mangelgennemgang.

Der findes procedurer for funktionsafprøvning af tekniske installationer:

Find vejledninger til funktionsafprøvning af ventilationsanlæg og varmeanlæg her.

Idriftsættelse

Mange driftsfolk udtrykker, at det kan være vanskeligt at drifte et nyt anlæg, som man ikke har fået instruktion i. Det er ikke nok kun at udskifte et ældre ventilationsanlæg med et nyt; det er også vigtigt, at driftspersonalet ved, hvordan det skal driftes.

En af de mest effektive måder at sikre energioptimal drift af tekniske installationer i en renoveret bygning er derfor at:

Inddrage bygningens driftspersonale i de sidste faser af en bygge- eller renoveringsproces Give personalet lejlighed til at gøre sig bekendt med de nye installationers opbygning og funktion Lade driftspersonalet være med til at bestemme endelig programmering og brugerflader på eventuelt CTS-anlæg, opmærkning af rør og ventiler og udformning af drifts- og vedligeholdelsesinstruktioner, så disse passer til personalets behov og er lettilgængelige Stille krav til entreprenøren om, at der skal afsættes tid og ressourcer til overlevering og træning af driftspersonalet Udarbejde et ordentligt vedligeholdelsesmateriale, både på dansk og engelsk, så alle driftsfolk har mulighed for at forstå det

Dokumentation

Det er væsentligt at kunne dokumentere energiforbruget, efter at projektet er afsluttet. Derfor skal det allerede fra starten af projektet overvejes, hvordan energibesparelserne dokumenteres. Skal det nye forbrug måles, og er der de nødvendige målere – eller hvordan skal det nye forbrug beregnes? Udarbejd en målerstrategi, og overvej, om der skal indføres et energiregistreringssystem.

Servicevenlighed

For at de nye installationer kan vedligeholdes og serviceres er det vigtigt, at krav til vedligehold og service er medtaget i projektet. Brug driftsfolkene til at kvalitetstjekke projektmaterialet i forhold til, om anlæggene fremover kan vedligeholdes. Sørg for, at de involveres så tidligt som muligt, så de kan komme med input, hvis noget skal ændres. Det gælder bl.a. for disse punkter:

Er der fri adgang til anlæggene  fremover – dvs. adgangen ikke er blokeret af fx bygningskonstruktioner? Er alle anlæg forsynet med setpunkter, temperaturer og virkningsgrader mv. forbundet til et CTS-anlæg, så de kan styres centralt? Er det muligt at vedligeholde anlæggene som planlagt i projektmaterialet? Er alle brugsvejledninger til rådighed? Er driftsstrategien og energimålene kommunikeret til driftspersonalet?

Kommunikation

Hver gang, der sker væsentlige ændringer i projektet, såsom faseskift, personskift eller ændringer i forhold til økonomi, tid, ydre forhold o.l., skal der information ud til brugerne.

Renovering står ofte ikke øverst på beboernes ønskeliste, men tættere beboerdeltagelse i renoveringsprojektet kan være med til at omvende skeptikere til ambassadører. Overvej derfor nøje, hvilke kanaler der bruges til at kommunikere.

Eksempler på kanaler, som kan bruges til kommunikation med beboerne/brugerne:

	En fysisk eller digital logbog, som beboerne  kan skrive i, hvis de har spørgsmål Hjemmeside eller internt nyhedsbrev Facebook Pjecer og breve i postkassen eller på opslagstavler Skilte Møder, workshops og “åbent kontor” på byggepladsen Sms’er En app, som kan hjælpe den enkelte lejer med at registrere og overvåge deres forbrug og få information om renoveringsprojektet En beboer-kanal på tv

Kommunikationen skal være kort, klar og i en imødekommende tone, der signalerer, at der er styr på tingene. Der er som regel behov for gentagelser eller opfølgning. Derudover skal man være opmærksom på, om alle i bygningen, både beboere og personer, som arbejder på renoveringsprojektet , forstår dansk, eller om der er behov for at kommunikere på flere sprog. Piktogrammer kan også være en god måde at kommunikere på tværs af sprog.

Beboerne/brugerne bør allerede ved afleveringen informeres om, hvordan de skal forholde sig til de nye eller renoverede installationer og nye forhold i bygningen. For at sikre energibesparelser og et godt indeklima er det særligt vigtigt at kommunikere om, hvordan beboerne skal være med til at sikre det. Fx kan man beskrive, hvordan radiatoranlægget benyttes og optimeres, og at forudsætningen for et reduceret energiforbrug er, at komfortniveauet (rumtemperatur, belysningsstyrke osv.) fastholdes.

Der skal også løbende kommunikeres med nye lejere, der måske kommer fra en anden bygning, der måske ikke er energirenoveret.

Læs mere i Værdibygs vejledning om samarbejde og kommunikation i renoveringsprojekter

Adfærd

Beboernes adfærd er ofte lige så vigtig som selve energirenoveringen, når energiforbruget efter en renovering skal vurderes. Energiforbruget i helt ens huse kan således svinge med op til 300 procent på grund af forskelle i beboernes livsstil og vaner.

	Årsager til et lavere forbrug end beregnet Rummene er opvarmet til en lavere temperatur end 20° Der luftes sjældent ud Nogle rum er uopvarmede Der er kun én eller få beboere, og dermed opvarmes hele boligen muligvis ikke Der er sparsommelig anvendelse af varmt vand Der skrues ofte ned for varmen

	Årsager til et højere forbrug end beregnet Rummene er opvarmet til en højere temperatur end 20° Vinduer står ofte åbne Der er mange beboere og dermed bruges flere rum Der er et stort forbrug af varmt vand Der skrues sjældent ned for varmen

Her er samlet en række cases og gode råd til inspiration for dit energirenoveringsprojekt

Almennets inspirationskatalog

Renoveringscases fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

Metode og proces for energirenovering af store bygninger udgivet af SBi